Ekikin afholdte karate seminar d.21/12-24 ved Michael, Oliver og Lone Sensei
50 deltagere fra Amager karate klub, Halsnæs karate do, Holbæk karate do, Itosu-Kai karate Dragør, Kaizen Kolding og Ekikin karate do. Fik en masse inspiration med hjem fra de 2 træningspas. Flere kata landsholdkæmpere og Landstræner Sofie Winther deltog også. Lone Sensei startede med en fælles træning og efter pausen var der mulighed for at vælge kata eller kumite. Hvor der blev arbejdet med de samme principper som Lone Sensei introducerede.
Der var en dejlig energi hele dagen og alle kastede sig ud i det selvom det var noget man ikke havde prøvet før. Godt at se alle niveauer gøre deres bedste og en kæmpe oplevelse for alle, at se landsholdskæmperne i aktion.
Tak til alle for en god dag og en stor tak til Skousen Hvidovre, Intersport Friheden og Føtex Friheden
FREMRAGENDE RESULTATER TIL DM
Igen i år blev DM afholdt i Ålborg og Ekikin karate team var stærkt repræsenteret af: Sean, Smilla, Alvin og Sienna. Med som coaches var Michael, Oliver og Lone sensei. Mikael Khonia der er kommet til klubben som dansk mester i kata 2023, måtte vi desværre undvære grundet en skade.
Fredag skulle Sean og Smilla udføre kata. Sean lavede en fin Bassai Dai men gik desværre ikke videre. Smilla imponerede og sikrede sig en velfortjent bronzemedalje i juniorklassen. Super flot af Smilla der virkelig har haft et fantastisk stævne år. Lørdag startede Alvin ud med at vinde sin første kamp i kadetklassen med stort overblik. Semifinalen blev en gyser der først blev afgjort i sidste sekund med et flot spark til hovedet. I finalen ventede den forsvarende mester, Alvin vinder en velfortjent sølvmedalje efter en tæt finale. Sean vandt flot sin første kamp og mødte i anden kamp den senere danske mester. I bronze finalen gjorde han en god figur men tabte desværre. Smilla kæmpede en taktisk klog kamp der var meget tæt men desværre uden sejr denne gang.
Søndag var det Siennas tur og hun startede fremragende ud med at vinde en flot bronzemedalje efter at havde udført Bassai Dai og Enpi i flot stil. I kumite kæmpede hun sig hele vejen til finalen der blev en gentagelse fra sidste år. Men i år var det Sienna der i overbevisende stil vandt sit første Danmarksmesterskab. En utrolig præstation af Sienna og meget imponerende af alle kæmperne, der har vist stort overskud og virkelig flot karate.
Vi kommer hjem med 4 medaljer igen og alle kæmper med om medaljerne, Det er ganske enkelt fremragende. Stort tillykke til alle med de fantastiske resultater